NY BOGFØRINGSLOV OG NY FRIST FOR ÅRSRAPPORT

🖌 NY BOGFØRINGSLOV OG NY FRIST FOR ÅRSRAPPORT 🖌
Der er sket meget i disse dage, men vi vil med dette indlæg prøve at forkorte det ned.
Hvad træder i kraft, hvornår?
1. juli 2022: Kravene til bogføring bliver ændret og præciseret. Indførsel af flere kontrolmuligheder til Erhvervsstyrelsen og højere bøder til virksomheder, i tilfælde af overtrædelse af reglerne.
1. januar 2023: Offentliggørelse af specifikke krav til udbyderne af bogføringssystemer. Disse skal derefter godkendes og registreres i løbet af det 1. halvår 2023.
1. januar 2024 (tidligst): Krav om digital bogføring og opbevaring (registreringer, bilag mm) skal håndteres digitalt. Krav om at selskaber (regnskabsklasse B, C og D) skal benytte et godkendt system.
1. januar 2026 (tidligst): Krav om digital bogføring og opbevaring i et godkendt bogføringssystem for personligt ejede virksomheder (regnskabsklasse A).
⏳ Fristen for årsrapport ⏳
Folketinget har vedtaget at forlænge fristen for indberetning af årsrapporter.
Tidsfristen for at indberette årsregnskab (årsrapport) for selskabet er 6 måneder fra statusdatoen. Det vil sige, at hvis selskabet slutter regnskabsår den 31. december (og det gør mange) så er fristen den 30. juni. Slutter man regnskabsår pr. 30. juni, så skal årsregnskabet være indsendt senest 31. december.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.