Springer du ud som selvstændig?

,

Skal 2023 være året du springer ud som selvstændigt?

Så læs med hos DG Consult hvor jeg sætter fokus på opstart inden du springer ud i livet som selvstændig.

Kig med og kontakt mig gerne hvis du har spørgsmål undervejs.

Råd 1

Er du klar og skal det være lige på og hårdt eller skal du opstarte ved siden af din nuværende beskæftigelse?

Har du et godt produkt eller ydelse, og er der marked for det?
Hvor meget tid er du klar til at lægge i det?
Har du opbakning til dette – også på hjemmefronten?

Råd 2

Sæt ord på – Lav en forretningsplan

Hvorfor en forretningsplan – fordi det giver både dig og andre – banker, investorer m.v. – et overblik over hvordan du vil drive din virksomhed.

Hvad beskriver forretningsplanen

  • Hvad laver din virksomhed
  • Hvem er dine kunder/målgruppe
  • Hvad kan/har du dine konkurrenter ikke kan?
  • Hvad koster dine ydelser/vare – hvad har det kostet dig?
  • Hvad vil du med din forretning – og hvordan?
  • Hvem skal og kan hjælpe dig?

Råd 3

Sæt tal på – lavet et etableringsbudget, driftsbudget, likviditetsbudget samt status budget

HVAD ER

Etableringsbudget: Det viser hvor mange penge du skal bruge for at kunne starte virksomheden op.

Driftsbudget: Det viser hvilke indtægter og udgifter virksomheden forventer.

Likviditetsbudget: Det viser hvilke beløb der forventes at gå ind og ud af kontoen måned for måned. Viser hvordan bankbogen ser ud i løbet af året – og her kan du se om du får brug for en kassekredit og i givet fald hvornår og hvor meget.

Status budget: Det er en oversigt over virksomhedens aktiver og passiver.

Aktiver er værdier – varelager, maskiner, penge på kontoen og tilgodehavender.

Passiver er indskud, lån, leverandør gæld, moms osv.

Der skal altid være balance mellem aktiver og passiver.

 Råd 4

Hvad skal barnet hedde?
Navn, logo, hjemmeside og firmaprofil på de sociale medier.
Hvilken virksomhedsform (læs her tidligere indlæg hvor jeg har beskrevet de forskellige firmaformer, hæftelser m.v.)

Råd 5

Har du styr på finansiering og erhvervskontoen

HUSK, at få en Erhvervs konto i banken – dette er et krav fra bankerne

Har du brug for lån eller tilskud for, at få din virksomhed i gang.

Mange vælger finansiering gennem bankerne – dette er dog ikke den eneste mulighed

  • Kreditforeninger
  • Ventureselskaber
  • Vækstfonden
  • Diverse statslige tilskudsmuligheder.

Alternative finansieringsmuligheder kan også være leasing (leje) af faste anlægsaktiver (biler, maskiner m.v.), så du undgår at binde pengene.

Indskud på konto – du kan også vælge at spare op. Her vil en etableringskonto eller iværksætterkonto være en god mulighed, da ordningen sikrer, at du med skattefordel kan spare op til start af egen virksomhed.

Råd 6

Få styr på bogføringen

Som selvstændig er det også en nødvendighed at der er styr på bogføringen.

Faktura, bogføring af bilag, debet, kredit, moms, indberetninger, valg af program…

Måske har du styr på det hele – eller noget af det.

Der findes i dag rigtigt mange digitale løsninger – der gør, at dit valg lettere og giver mere konkret rådgivning. DG Consult kan hjælpe dig med begge dele og kan være sparringspartner til dit valg af program.

Men uanset om du har styr på det hele eller noget af det skal du se hvad der skaber værdi for DIN virksomhed – og hvor meget tid du selv skal kunne fakturere til samme pris for at skulle bruge tid på det administrative.

Råd 7

Registrering af virksomhed

Nu er du næsten i mål… klar til at registreringen din virksomhed og klar til at få dit CVR-nummer.

Det foregår elektronisk på www.virk.dk med dit MITID.
Det er nemt at oprette virksomhed – men du skal huske at tage stilling til nogle ting undervejs.

  • Moms registreringen hvis du forventer at omsætte for over 50.000 kr./årligt
  • Sætte kryds ved lønsum, hvis du sælger momsfrie ydelser.

Læs mere om lønsum på www.skat.dk/lønsum

  • Når du har registreret din virksomhed, kan du bestille en MITID-medarbejdere signatur og opsætte en digital postkasse, så du kan kommunikere med det offentlige.
  • Fra registreringstidspunktet skal du opkræve og afregne moms og afgifter til Skat. Det foregår på skat.dk, hvor du tilmelder dig Tast Selv Erhverv